ARTILLERIETS HISTORIE
Artilleriet (Art) fandtes allerede i 1615 idet det indgik i Det Kgl. Regiment på Tøjhuset og Bornholms Milits med Bornholmske Artilleri. I 1674 udskilles et antal Kompagnier (KMP) Feltartilleri og i 1684 formeres Danske Art Corps - Holstenske Art Corps - Norske Artilleri Brigade, der dog udgår i 1814. I 1842 ændres navnene til 1. Artilleri Regiment (Reg) og 2. Art Reg og benævnes nu "Den Kongelige Art Brigade".
I perioden 1852 og frem sker en del uddannelser af bl.a. fæstningskonstabler og i 1863 formeres de første Fæstnings Kompagnier. Artilleriet betegnes nu som "Det Kongelige Artilleri".
Efter krigen 1864 samledes Artilleriet i 1865 midlertidigt i Artilleriregimentet og i 1865 formeredes så 1. Art Reg, 1. Art Bataljon (Btn), 2. Art Btn, 2. Art Reg, der nu benævnes Artilleriet samt Bornholoms Væbning med Bornholmske Art.
I 1868 oprettes ART KP og SG Skole og i 1895 Oprettes Fæstnings Art REG fra 2. Art Btn.
I 1909 sker der igen ændringer i organisationen idet 1. Art Reg ændrer navn til 1. Felt Art Reg (FAR), af 1. Art Btn udvikles Kystartilleri Reg og 2. Art Reg ændrer navn til 2. FAR hvoraf udskilles 3. Art Afdeling (Afd).
I 1920 nedlægges Fæstnings Art Reg og i 1923 oprettes så 3. FAR (af 3. Art Afd), Kystartilleriet samt Art Skydeskole og Felt Art Befalingsmandsskole. I 1932 ændres Kystartilleriet til Kystdefensionen under Søværnet samt Felt Art Befalingsmands (Befmd) Skolen, der i 1932 ændrer navn til Art Befmd Skole (ABS). 10. Art Afd oprettes og i 1937 oprettes Luftværns Reg.
I 1951sker så den store udvikling af artilleriet
som følge af bl.a. Marshall-hjælpen og der oprettes nu 1. FAR, 2. FAR, 3. FAR og 4. FAR samt af Luftværns Reg udskilles Sjællandske Luftværns Reg
(SJLVR) og Jyske Luftværns Reg (JLVR) samt på Bornholm 12. Art Afd. Ved Forsvarsloven af 1961 benævnes nu FAR med flg. navne - 1. FAR til Kronens Art Reg (KAR) - 2. FAR til Sjællandske Art Reg (SAR) - 3. FAR til Nørrejyske Art
Reg (NJAR) og 4. FAR til Sønderjydske Art Reg (SJAR) samt og Art Skydeskolen til Artilleriskolen.
I 1962 udskilles dele af SLVR til Flyvevåbnet (FLV) og oprettes som NIKE Afd.
I 1970 begynder så en decimering af Artilleriet idet omfattende sammenlægninger finder sted i de kommen de år og frem til 2014. Starten var sammenlægningen af KAR og SJLVR til Kronens Art Reg (KAR) og det fortsatte i 1974 med NJAR og JLVR til NJAR og Artilleriskolen og Art Befmd Skole til Hærens Ildstøtteskole (HILS), der i 1976 sammenlægges med SJAR til SJAR/HILS.
I 1980 udskilles Nærluftforsvarsenhederne (kanonbatterierne) til FLV og i 1982 sammenlægges KAR og SAR til Kongens Art Reg (KAR) og i 1983 ændrer SJAR/HILS navn til SJAR/HAS (Hærens Art Skole). I 1984 kan artilleriet så fejre sit 400 års jubilæum med KAR, NJAR, SJAR/HAS og 12. Art Afd og Bornholms Regions Luftværns Batteri.
Nye Forsvarsforlig krævede stadig en udmøntning af fredsdividenden og det medførte de sidste decimeringer af Artilleriet - således blev NJAR og SJAR sammenlagt den 31. oktober 2000 og det nye regiment benævnes Dronningens Art Reg (DAR). Den 1. august 2005 blev så KAR og DAR sammenlagt i Varde og Oksbøl med navnet Danske Artilleri Regiment (DAR) og det blev besluttet, at DAR skulle føre KAR gamle mærke som det fremtidige Regimentsmærke.
I 2014 kom så nådestødet for Artilleriet da DAR den 28. februar blev nedlagt og resterne af våbnet blev overført til de nyoprettede centre således: De skydende enheder til Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (HKIC) i Oksbøl som 1. Danske Art Afd (DAA) og efterretningsenhederne til Hærens Efterretningscenter (HEC) med 3. ISTARAFD som grundstammen i det nye center, hvor ekspertisen indenfor observation og Flystøtte, ubemandede minidroner, CIMIC (Civil Militær Samarbejde), PSYOPS (Psykologiske operationer) og HUMINT (efterretning) skal sætte det nye center i gang.
I sandhed en voldsom udvikling, der i øjeblikket betyder, at 1. DAA pt. råder over 18 pjecer - heraf er ca. 8 klar til indsættelse, da de roteres aht. vedligeholdelsen, og en Morterenhed som Danmarks knyttede næve mod de eskalerende uroligheder i det tidligere Sovjetunionen for ikke at glemme de utallige terrorregimer, der kommer nærmere og nærmere.
DF opfordrer politikerne til hurtigst muligt at få standset den negative og meget farlige udvikling, der efterhånden, som det sparsomme personel bliver nedslidt af utallige udsendelser i internationale missioner, samt nedslidningen af materiellet, nærmer sig situationen før den 9. april 1940.
BT overføres i 1968 til den ved Divisionsartilleriet/Sønderjyske Artilleriregiment (SJAR) i Varde oprettede stabs- og målopklaringsbatteri. Batteriet bestod da af stabsdeling, lydpejledeling, glimtdeling samt forsyningsdeling.
17. februar 2006 indledtes en ny epoke i Artilleriets historie, da en enhed fra Danske Artilleriregiment (DAR) blev udsendt i en fredsbevarende mission. DAR opstillede en pejleenhed i Afghanistan.
Stab- og Målopklaringsbatteri/
Jyske Divisionsartilleri/
Landkommandoartilleri
(ST/MÅLOPKBT)
ST/MÅLOPKBT (i daglig tale Stab og Mål) stammer tilbage fra tiden efter 2. verdenskrig, hvor der ved Sjællandske (SAR)- og Nørrejyske (NJAR) Artilleriregimenter opstilledes 2 Pejlebatterier (PBT) i 1955.
Ved SAR opstilles batteriet i stående styrke mens det ved NJAR indgik i mobiliseringsstyrken. Personellet til begge batterier blev uddannet ved SAR, der havde PBT permanent forlagt til Artilleriskydeskolen, der i 1962 skiftede navn til Artilleriskolen. Denne var placeret på Artillerivejs Kaserne i København, hvorfor mange artillerister har deres oprindelse her, inden de blev fordelt til regimenterne.
I 1967 tilgik der SAR og NJAR en radardeling med 2 radarsektioner med selvkørende GREEN ARCHER morterpejleradarer (MTPJRAD), baseret på PMV M/113 med benzinmotorer. Dette skulle siden give mange hovedbrud, da resten af Divisionens PMV var med dieselmotorer.
I 1982 blev SAR sammenlagt med Kronens Artilleriregiment (KAR) til Kongens Artilleriregiment og hermed blev ST&MÅLOPKBT overført til KAR.
I 1989 blev Stab/Jyske Divisionsartilleri oprettet ved NJAR med kadrer af Stab og stabsdeling/Divisionens Ildledecentral (DILC) og et Logostikelement samt 23. Artilleriafdeling og 18 og 19. Tunge Haubitsbatteri.
I 1990 blev så ST/MÅLOPKBT overført til NJAR og glimtdelingen blev hurtigt udfaset.
Morterpejleradar M/67 havde en rækkevidde på 10 km ved pejling af middeltunge morterer (MMT) og 17 km ved tunge morterer (TMT).
I 2001 blev MTPJRAD så udfaset og der tilgik en ny artilleripejleradar ARTHUR, der er et elektronisk artilleripejlesystem, der lokalisere fjendens morterer, raketkastere og artilleri på store afstanden med meget stor præcision.
Den nye radar er "blind" ud til tre kilometer, men derudover har den en rækkevidde på op til 40 km.
- Arthur
kan pejle op til otte mål ad gangen. Hvad enten det er artilleri, morterer eller raketkastere.
- Og den kan finde 100 mål i minuttet, hvor vi tidligere med lydpejling kunne lokalisere ét mål på
to minutter. Ud over hurtigheden er den så også i stand til at give os en rapport med, hvad det er for et våben, der er blevet skudt med.
Den danske styrke i Afghanistan skal indgå i en britisk kampgruppe omfattende både artilleri og lette kampvogne, og danskerne skal dele lejr med briterne, som allerede er ved at anlægge den.
Danskerne skal også medbringe en artilleripejleradar - som kan afsløre hvorfra eventuelle raketter affyres - ligesom danskerne forventeligt skal medbringe en mobil radar til brug i lufthavnen i Kandahar, hvor NATOs sektorhovedkvarter for det sydlige Afghanistan placeres.
Fredag den 28. februar 2014 sluttede så Målopklaringsenhedernes historie ved Artilleriet idet den 1. marts 2014 overgik til Hærens Efterretnings Center i Varde som 3. ISTARAFD og ændrede navn til
1. MIBTN (Military Intelligence Bataljon) og her finder vi bl.a. de nye droner og radarer der vil indgå i hærens samlede efterretningsvirksomhed.